Bouches du Rhône Vaucluse

Beliggende i den sydvestligste del af Provence ved Middelhavet i det berømte område Camargue med de hvide heste og de sorte tyre, omfatter byen Port Camargue ca. 4.000 beboelser.


Hele området er gennemskåret af kanaler på samme måde, som i Venedig. Til mange af lejlighederne hører der egen bådplads. Skulle man tilfældigvis ikke selv have en båd med, kan den lejes på stedet. Port Camargue er beliggende tæt ved byen Le Grau-du-Roi, hvor livet leves hele året med lidenskab og munterhed.

På enhver årstid bliver jeres ferie en fest af afslapning og opdagelse. Her vil I kunne tilbringe en oplevelsesrig ferie. Byerne er indstillet på, at deres gæstfrihed bliver uforglemmelig for jer.

Ad små snoede veje når I frem til Chevennerne, som strækker sig ud i Lanquedoc-Roussillons bagland. Den første rundtur begynder i byen Alès med besigtigelse af Temoin minen (kulbrydningens historie). Herefter i Anduze, hvor I oplever bambusskoven i Prafrance på 70 tønder land (Europas største). I kører videre til Saint Jean du Gard med den charmerende lille jernbane for at bese museet Vallées Cevenoles" (brugs- og hverdagsgenstande fra Chevennerne). Og I skal ikke glemme at se "Musée du Desert" (protestantismens hovedstad) og grotterne i Clamouse på vejen til Mialet.

Rejsen rundt i Provence (Politikken) og Turen går til Sydfrankrig (Politikken). Kontakt eventuelt også Frankrigs Turistrepræsentation:

Det Franske Turistkontor, Maison de la France - Scandinavie, toldbodgade 18, 1253 København K for yderligere materiale om området.

Der er ca. 1.600 km fra Frøslev Grænse til Port Camargue.